|
Kejserens nye klæder...
 Kunsten er ikke det, man maler - kunsten er at få andre til at betale for det...
Der er vel næppe noget fænomen, som kan vække så voldsomme følelser som kunst. Det er netop en del af kunstbegrebet, at det skal vække følelser.
Jeg holder af samme grund meget af kunst - men jeg ved også, at jeg kan vække voldsomme følelser, når jeg i samme åndedrag mener, at kunst nu en gang er for dem, der vil betale. Offentligt støttet kunst er en pestilens, fordi det uvægerligt medfører smagsdommeri - altså at nogen mennesker på skatteydernes vegne skal vurdere, hvad der er kunst - og hvad der ikke er kunst. Det dur ikke - og så findes der næppe nogen mekanisme, der er mere effektiv end markedet til at afgøre, hvad der er kunst.
Kunst er også forunderligt, fordi kunst er demokratisk - her kan alle være med, fordi det netop handler om følelser og ikke om viden.
Det er ikke det samme som at foragte viden. Jeg har i mange år haft fornøjelsen af at guide besøgende på rådhuset i Nuuk, som kom for at se rådhusets enestående Hans Lynge-samling - og det - dagligt at beskæftige sig med en kunstner - har været utroligt berigende.
Her er lidt af det, som jeg gennem tiderne har skrevet om kunst - og i al ubeskedenhed også lidt om mine egne sparsomme forsøg ud i det kunstneriske.
| 