Historien om elefantøret:  

Wienerschnitzel

Man tager et stykke fint kalvekød og banker det forsigtigt stort og fladt. Kødet dobbeltpaneres - vendes i æg og mel, derefter æg og krydret rasp - og steges få minutter på hver side i rigeligt fedststof.

Serveres med tilbehør efter smag.

Historisk set kommer Wienerschnitzlen slet ikke fra Wien - og retten findes da også i et utal af nationale varianter. I langt de fleste lande er man imidlertid enig om, at schnitzlen skal være fremstillet af tyndt, banket kalvekød. I Østrig er man da heller ikke blind for, at wienerschnitzlen er en del af landets identitet - og betegnelsen er beskyttet, så det ikke er tilladt at bruge den om andre kødtyper.

Retten er kendt så tidligt som i 1134, hvor den blev serveret i forbindelse med helgenkåringen af Milanos skytshelgen, Sankt Ambrosius. På denne egn er retten kendt som cotoletta milanese - og har forresten det meget passende kælenavn "elefantøre". Wienerschnitzlen er altså i sin oprindelse italiensk.

At retten senere nærmest er blevet Wiens signaturret, skyldes den østrigske feltmarskal Radetzky - ham med marchen fra Wienerkoncerterne. Han ledede i 1860 et felttog, hvor Østrig erobrede blandt andet Lombardiet, hvor Milano er hovedbyen. I et brev til kejser Franz Josef fortæller Radetzky i detaljer om en ret, han har opdaget i Milano - og på den måde kom wienerschnitzlen altså til Østrig.

I Østrig serveres wienerschnitzel oftest med en slags kartoffelsalat eller hvide kartofler drysset med persille. Schnitzlen pyntes med citron og saltede ansjoser.

I Danmark - de steder jeg plejer at spise - serveres wienerschnitzel typisk med brasede kartofler, ærter og så er schnitzlen pyntet med en såkaldt dreng - en citronskive med en gaffelbid rullet sammen om lidt kapers og drysset med peberrod. Hvorfor det lige kaldes en dreng står hen i det uvisse, men jeg kan da afsløre, at en pige er en citronskive med smør og krydret med paprika.

Nu fik vi dagens wienershcnitzel efter en lidt pludselig indskydelse - og jeg fulgte derfor ikke opskriften slavisk, da jeg hverken havde citroner eller gaffelbidder i køleskabet. I stedet pressede jeg en lime over det stegte og dobbeltpanerede (dobbeltpanering er en vigtig del af tilberedningen) kød. Som erstatning for gaffelbiden tog jeg et par appetitsild. Det gør bestemt ikke retten ringere, for en del af hittet for mig er faktisk den lidt mærkelige smag af fisk oven på kødet.


 

Offentliggjort første gang 6. september 2012

 

 

Retur

 

 

 

© 2012 • Jesper Hansen • Nørremarksvej 6 • Øland • 9460 Brovst • Telefon 98130201 •  Mobil 29390365  •  Mail