Jeg bor i Udkantsdanmark – og nej, det generer mig ikke spor, at man kalder det for Udkantsdanmark. Vi kan jo lige så godt kalde tingene ved deres rette navn i stedet for politisk korrekte omskrivninger.

Udkantsdanmark udtrykker meget præcist, at jeg bor et sted, hvor der er alt for langt til de bonede gulve i ministerierne i København – en koloni, der blot skal brandbeskattes af tilfældige kommissærer, så magtens elite kan leve sit dekadente liv på hovedstadens hæsblæsende cafeer med en cafe latte i hånden.

Derfor var det en ganske interessant nyskabelse, da Udkantsdanmark – eller landdistrikterne som det hedder – fik eget ministerium i efteråret.

Flere end 100 dage er gået, så hvad er der sket?

I følge medierne har Carsten Hansen, som er minister for By, Bolig og Landdistrikter, fået en fin, ny bil. Jeg mente nu nok, at de kloge og dygtige mennesker derovre i København havde præsteret lidt mere – ret skal være ret - og jeg ringede derfor til ministeriet for lige at høre, hvordan det går.

Her talte jeg med pressechefen, der kun udtaler sig til baggrund. På journalistsprog betyder det, at jeg godt må skrive det, han siger, men jeg må ikke skrive, at det er ham, der har sagt det.

Pressechefen må altså ikke citeres for, at Carsten Hansen har holdt møde med eks-kommunisten og erhvervsminister Ole Sohn om bredbånd i landdistrikterne. Han har også holdt et møde med den uopdragne republikaner Ida Auken om planloven, som angiveligt er for slap – og bør strammes, så landbefolkningen ikke får for mange gode ideer til at klare sig selv.

Udover disse møder er arbejdet i ministeriet mest gået med at finde sig til rette, fordi medarbejderstaben er sammensat fra fem tidligere ministerier.

Egentlig et lidt pauvert resultat, men omvendt forstår jeg da udmærket godt, at Carsten Hansen ind til videre har begrænset sit virke til at stikke fingeren i jorden. Det risikerer man næppe anklager om sexchikane for.

Hvor mange mennesker er der så ansat i det nye ministerium? Det er angiveligt ikke så lige til at finde ud af – og det var vi jo nok et par stykker, der havde på fornemmelsen. Pressechefen har efterfølgende i en mail oplyst, at ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har cirka (!) 140 medarbejdere, hvoraf de 15 arbejder i kontoret for landdistrikter og bypolitik. Det er ikke mange, men man kan jo ikke drive ministerier i Danmark uden en hær af HR-eksperter, controllere, særlige rådgivere og ikke mindst en pressechef.

Det undrer mig meget, at et initiativ, som skulle være til gavn for Udkantsdanmark tilsyneladende kun har skabt arbejdspladser på Gl. Mønt i København – og ikke i netop Udkantsdanmark. Det er da lidt bagvendt, men skyldes selvfølgelig den danske tradition for central styring og fordelingspolitik. Hver gang velmenende politikere bevilger en million kroner til et godt formål, går halvdelen af bevillingen jo til velbjergede akademikere i den københavnske statsadministration, som skal udtænke sindrige fordelingsregler.

Jeg vil foreslå, at man skynder sig at flytte Udkantministeriet til Udkantsdanmark, så medarbejderne kommer tættere på de mennesker, som de angiveligt skal hjælpe. Det vil give tiltrængte arbejdspladser, omsætning og ikke mindst liv i nogle af de tomme huse, som ikke bliver revet ned – efter at ministeren har stoppet nedrivningspuljen.

Her på Øland har vi et tomt hotel, der sagtens kan rumme et fint lille ministerium. Oven i købet både med svømmebassin og saunaer, så de hårdtarbejdende embedsmænd kan slappe af oven på dagens dont.

Flere statslige arbejdspladser i Nordjylland er sandsynligvis også det bedste middel til at forhindre afgifter på indenrigsfly – og lur mig – med et ministerium på Øland kan den gode stat hurtigt finde midler til en tredje Limfjordsforbindelse vest om Aalborg.

For ministeren vil det sikkert også være en stor fordel at flytte ministeriet til Øland. For vores piger er ikke sådan nogen svæklinge, som melder en mand til politiet eller fagforeningen for lidt sexchikane. Her tåler vi meget – især ved julefrokosttid, vi har humoristisk sans – og skulle ministeren alligevel gå over stregen, har vi fine traditioner for at ordne den slags ude bagved.

Så jeg ønsker det ny ministerium velkommen til Nordjylland – og håber, at den nordjyske kaffeklub, regionen og andre gode folk vil arbejde for den sag – bare Pernille Vigsø Bagge vil holde fingrene væk. For den gode sa g skulle jo nødig forplumres.