Danmarks Radio og Dansk Sprognævn har netop udnævnt ”stenalderkost” til årets ord i 2012. Det vender jeg tilbage til.

For ellers er årets mest brugte udtryk ”tvist”. Og det har ikke noget at gøre med, at det netop nu er 50 år siden, at Twisten blev en verdensplage. Det har heller ikke noget at gøre med ordet i betydningen ”uoverensstemmelse”, som 2012 ellers har budt på rigeligt af.

Nej, jeg tænker på, at det i 2012 blev moderne at gøre tingene med et tvist – især inden for kunst og gastronomi. Når man gør noget med et tvist, så tilfører man noget anderledes til noget velkendt. Det er for eksempel, når mesterkokken serverer kålrabimos til den brændende kærlighed i stedet for kartoffelmos – eller Gud bedre det: Når folk laver kaloriefattige frikadeller af kylling.

Jeg vil bestemt ikke afvise, at et tvist kan føre til revolutionerende nyskabelser – men det kan sandelig også udvande og forfladige fine traditioner med rodløshed, forvirring og forfald til følge.

Derfor er vore dages herskende klasse af intellektuelle og kulturradikale begejstret, når vi gør tingene med et tvist. For dem er traditioner en afskyelighed. De kloge har endda et fint ord for det: Det er innovativt – også et af 2012’s modeord og ment som noget særdeles positivt.

Men hvordan kan det være positivt, at folk med 20 års skolegang ikke en gang kender det gode gamle ord fornyelse i stedet for innovation?

Fornyelse er generelt heller ikke noget godt. Mange gange er fornyelsen udtryk for hovmod og selvovervurdering, når historieløse ignoranter kaster tusinder af års og menneskers hårdt tilegnede erfaringer i grams.

Hvis ikke man vil gøre tingene rigtigt, kan man lige så godt lade være. Men det er ikke ligefrem en af tidens dyder, for det tager jo tid at sætte sig ind i tingene. Det moderne menneske er dovent – og bruger derfor oceaner af tid på at opfinde den dybe tallerken en gang til – i håbet om at tjene millioner uden at arbejde.

Men intet kommer af intet – bortset fra lommeuld. Derfor smager gammeldags mad så godt. For de gamle opskrifter er oftest baseret på ærligt arbejde og slid. Det gider folk ikke i en fortravlet og rodløs tid – og så er det, at der ryger en Maggi-terning i suppen i stedet for en suppevisk.

Alt dette tvisteri er rent ud sagt at jokke på alle de traditioner og vaner, som ellers er med til at gøre vort samfund trygt og bestandigt. For det er ikke alene i kogekunsten, at tingene bliver gjort med et tvist. Også politikerne er mestre i tvistens sande kunst.

Året begyndte med betalingsringen. Regeringen fandt en rigtig god løsning, der bestod i, at betalingsringen blev aflyst. Det kan da unægtelig kaldes betalingsring med et tvist.

Folketinget gjorde sig til herrer i det himmelske – og påbød Folkekirken at vie homoseksuelle. Det er da virkelig folkekirke-frihed med et tvist. For resten må man vel også kalde de pr definition uproduktive, men folkekirkeligt godkendte homoseksuelle ægteskaber for et ægteskab med et tvist. For meningen med et ægteskab er vel at skabe trygge rammer for børnenes opdragelse? Eller er børnenes opdragelse også blevet udsat for et tvist, så det nu er samfundets og heldagsskolens opgave?

Principperne for offentlighed i forvaltningerne fik unægteligt også et tvist, da skatteministeren indførte offentlige skattelister for virksomheder samtidig med, at regeringen bruger millioner af kroner på at få dømt Venstres spindoktor for at have fortalt offentligheden noget om statsministeren skat. Frihed for Loke såvel som for Tor med et ordentligt tvist.

Også jernbanebroen over Limfjorden fik sig et tvist i trykseksten-klassen. Så voldsomt, at Banestyrelsen gik over åen efter vand og satte polske arbejdere på sagen. I skrivende stund er opgaven med at rydde op efter de polske svejsere blevet givet til gode danske arbejdere. Det må være en broløsning med et tvist på et halvt års tid.

Det politiske sprog fik et tvist, da Johanne Schmidt-Nielsen blev rasende for åben skærm. Nogle betragtede det som fornyelse, men i virkeligheden afslørede det hende bare som en snottet gadedreng med et dannelsesniveau som en  gullaschbaron – og det var vi vistnok temmelig mange, der vidste i forvejen.

Sommeren blev kold og regnfuld – sommer med et tvist?

Retsskrivningen fik også sit tvist, da Sprognævnet begyndte at tviste ”–ium”-endelserne, så akvarium nu gerne må hedde akvarie.

Og så er vi tilbage ved indledningen. Stenalderkost blev af Dansk Sprognævn kåret som årets ord. Ordet betyder, at det i 2012 blev moderne at spise som stenalderfolket. En lidt mærkelig modedille som jeg ikke helt forstår – selv om jeg her ved nytårstide sætter stor pris på østers med champagne. Men kan stenalderkost ikke også betyde et fejeredskab af ældre dato?

Med dette tvist vil jeg ønske alle læserne et godt nytår!