I skrivende stund ser det ud til, at de danske skoler lukker 1. april. Lad os håbe, at konflikten bliver langvarig, så danske forældre igen kan lære, at børneopdragelsen er et familieanliggende – og ikke samfundets opgave.
Konflikten bliver et paradis for børnene. Nu får de chancen for igen at lege cowboys og indianere ude i skoven – uden pædagogernes kvælende omsorg.
Forleden kunne man i den norske netavis ABC-Nyheter læse, at samiske børn er mere selvstændige end norske børn. Som seksårige går de samiske børn med kniv og alene i fjeldet. Som tiårige håndterer børnene selvstændigt geværer og kører på snescooter.
I artiklen fortæller den samiske barnefar, Johann Mikkel, blandt andet:
- I vore dage er mange forældre dødsensangste for, at børnene skal fryse, skære sig i fingeren med en kniv eller blive træt. Hvis jeg gik uden vanter, da jeg var barn, fik jeg lov til det. Jeg fik lov til at føle på min krop, hvordan det var at fryse og tage dumme beslutninger.
Johann Mikkel noterer også, at det ikke er det samme som ligegyldighed. Børn skal udvise disciplin og må ikke svare grimt til forældrene. For resten er børneopdragelsen et anliggende for hele familien.
- Der er ikke bare mine forældre, som har opdraget mig. Det er familiens ret og pligt at irettesætte de børn, som de omgås.
En forsker fortæller i artiklen, at opdragelsen i samiske familier ofte er mere kontant end i norske familier. Men det opvejes af den megen nærhed i familien.
Resultatet er i hvert fald, at samiske børn ikke er pylrede - og ender med at blive mere selvstændige individer end norske børn.
Det er en interessant artikel, der viser det moderne velfærdssamfunds fallit. Der findes andre og mere effektive måder at gøre tingene på – og som respekterer børnenes naturlige trang til at udforske verden. For det samiske barn er naturen klasselokalet – og pensum består ganske enkelt i kunsten at klare sig selv.
Desværre har vi ikke så meget vild natur i Danmark – men vi kan i hvert fald gøre børnene en tjeneste ved at overlade ansvaret til forældrene. Det er ikke samfundets opgave at passe deres små guldklumper, for det gør børnene afhængige af samfundet. Hvis der er forældre, der får problemer, fordi de nu selv skal tage ansvaret, burde de jo nok have tænkt på det, inden de begyndte at formere sig mere eller mindre ukontrollabelt.
Lærerkonflikten er ensbetydende med masser af kvalitetstid, der kan ende med, at børnene bliver mere selvstændige og i stand til at klare sig uden offentlig forsørgelse. Den norske undersøgelse viser, at det kun er en fordel for børnene.
Personligt håber jeg, at konflikten bliver langvarig. For gevinsten er ikke alene selvstændige børn og de 1,6 milliarder kroner, som de betrængte skatteydere sparer hver måned..
Der er jo også det endnu større problem, at når konflikten en gang slutter, er vejen banet for heldagsskolen. Den reform vil komme til at stå som det største overgreb mod børn – næst efter sexuelt misbrug, forstås – der nogensinde er begået i det danske samfund. Politikerne er nemlig klar til at tage barndommen fra børnene.
Desværre elsker politikerne heldagsskolen, så vi slipper nok ikke. I det politiske verdensbillede er uddannelse og ikke dannelse jo alfa og omega. Dette synspunkt undrer mig. De fleste folketingsmedlemmer er omvandrende eksempler på, at lang uddannelse ikke kompenserer manglende intelligens og opdragelse.
I den norske artikel kan man for resten også læse, at samerne benytter sig af noget så upædagogisk som overnaturlige væsner i opdragelsen. Blandt andet fortæller man børnene, at de ikke må komme for tæt på vandet, for så bliver de taget af vandtrolden. Jeg kunne ønske mig, at der også findes en trold for MF’ere, der går ind for heldagsskolen.