Dansk skattepolitik minder ærlig talt mest af alt om samisk gruppesex: Lap på lap på lap…

Det er tankevækkende, at den danske skattelov er et digert bind på 1500 tætskrevne sider, mens den grønlandske skattelovgivning i alt fylder 34 A4-sider alt inklusive. Det er også tankevækkende, at mens danske politikere med alle mulige krumspring forsøger at øge skattetrykket, så er grønlænderne gået den modsatte vej og sænker landsskatten med en procent i 2013. Det skyldes, at det unge grønlandske selvstyre, Naalakkersuisut, modigt har erkendt, at man kun skaber vækst, velstand, velfærd og selvstændighed, hvis det kan betale sig at arbejde.

Seneste påfund fra de skattehungrende danske politikere er en skat på pejsebrænde – den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift. Alene ordet viser, at kreativiteten ingen grænser har i skatteministeriet.

Når skatten på brænde skal realiseres, føjes der atter nogle sider til den danske skattelovgivning – og sandsynligvis flere end hele den grønlandske skattelov. For ud over at være en hel urimelig afgift på hygge og sankthansfester, så er afgiften en skrivebordsøvelse, som intet har med nordjydernes praktiske hverdag at gøre.

Forleden fældede jeg et kirsebærtræ i haven. De mindste grene røg i bunken med haveaffald, som måske ryger på genbrugspladsen, måske bliver til et sankthansbål. Skal jeg betale afgift af kvaset? Og i givet fald hvor meget? Hvornår skal afgiften falde? Når jeg fælder træet – eller når jeg sætter en tændstik til kvaset? Vil det blive betragtet som brænde, hvis jeg brænder det i et affaldsbål før sankthans?

Grenene fra kirsebærtræet bruger jeg som optændingsbrænde, så det skal jeg helt sikkert betale afgift af. Jeg er bare spændt på, hvordan denne afgift skal beregnes. Kommer Skats særligt befuldmægtigede skattekommisær forbi Nørremarksvej for at anslå mængden? Eller skal jeg sætte det på selvangivelsen, behørigt dokumenteret med fotos? Eller måske aflevere asken til Skat, hvor man så – med hjælp fra en af Statens Miljøundersøgelser til formålet udarbejdet formel – vil beregne den oprindelige brændemængde?

Stammen fra kirsebærtræet har jeg sat til tørring. Den agter jeg nemlig at bruge til knivskæfter. De bliver helt sikkert flotte – en gang.  Tørreprocessen  tager nok et par år, men når den tid kommer, putter jeg stammen i rundsaven og skærer den ud. Affaldet ryger sandsynligvis i brændeovnen. Men skal jeg nu betale afgiften i år – eller først når jeg beslutter mig for at smide det i ovnen om et par år?

Og sådan kan jeg blive ved… Det er muligt, at træ er træ, og brænde bare er brænde, når man sidder i et fint, københavnsk ministerium – men i den virkelige verden er sagen knap så enkel. Brændeafgiften er ikke alene en københavnsk misundelsesskat på alle os, der lever et sundt økologisk liv i pagt med naturen. Den er en gang bureaukratisk makværk, hvor den akademiske udfordring er større end det mulige provenu.

Det vil koste mere i administration at inddrive denne afgift, end den nogensinde vil kunne indbringe – og man kan derfor med rette spørge, hvad hensigten egentlig er – udover at genere flittige, nøjsomme nordjyder.

Jeg håber, at der er en skatteminister eller en politiker, som kan forklare mig det – og også gerne fra den borgerlige fløj, der jo i sin tid var stolt af at medvirke til det socialistiske energiforlig, som afgiften på pejsehygge og sankthansfester er en del af.

For resten… Hvad med spejderne? Skal de nu til at betale skat af lejrbålet?