Af Jesper Hansen, foredragsholder, fortæller, forfatter, journalist, fotograf og kommunikationsrådgiver
Siden 2011 har jeg været en del af forfatterpanelet bag Nordjyske Stiftstidendes daglige klumme "På kanten".
Klummen er en slags minikronik, der gerne sætter tingene på spdsen - og jeg medvirker gerne til et opgør med vanetænkningen, som der er alt for meget af i dagens Danmark.
Jeg holder gerne debatoplæg og deltager i debatmøder med udgangspunkt i artiklerne i "På Kanten. " Ring og hør nærmere.
Du kan læse nogle af artiklerne ved at følge årstals-menuen foroven.
16. januar:
"De fleste mænd kender det… Man kommer fredelig og træt hjem til en hyggelig aften foran pejsen… Og så har konen, kællingen, madammen i en vild østrogenrus været i gang med at møblere om."
19. februar:
"- De er altså ikke rigtig kloge, københavnerne…, sagde naboen, mens vi delte et par tyske dåseøl på bænken foran værkstedet. Den første spæde forårssol varmede – og vi diskuterede sommerens haveprojekter."
15. juli:
"Rider du på køer, spørger grønlandske Aviaja Geisler Kristensen i Nordjyske Søndags glimrende tema om grønlændere i Danmark. Hun stiller spørgsmålet, hver gang en dansker spørger hende, om man rider på isbjørne i Grønland."
27. oktober 2016
"Menneskene har gennem tiderne lavet mange fejlskud på vejen mod evolutionens tinde. I flæng og fuldstændig uvidenskabeligt kan jeg pege på opfindelsen af mobiltelefoner, bjergbestigning, cykelløb, religionskrige og den svenske delikatesse surströmning som nogle af de værste fejl."
25. november:
"Jeg ved ikke, om læserne kan huske Ørneborgen – den gamle storfilm fra 1968. Filmen slutter med en sekvens, hvor heltene flygter fra Ørneborgen i en rutebil – af alle transportmidler. Den antikke rutebil er belejligt – af hensyn til krigshandlingerne - udstyret med sneplov. Bag rattet sidder ingen ringere end Richard Burton, der viser sig at være en behændig rutebilschauffør – noget hurtigere på rattet end vores egen Dirch Passer i den danske film Bussen fra 1963."
16. december:
"Det er også en myte, at de faglige miljøer skaber bedre service og løsninger til gavn for borgerne. For kendsgerningen er jo, at det faglige miljø ofte bliver en kaffeklub, hvor man sidder og bekræfter hinanden i, at det er svært – og at den eneste løsning på problemet altid er flere specialister og flere ressourcer. "