I skrivende stund viser meningsmålingerne et solidt forspring til rød blok – og meget tyder på, at Lars Løkke lakker mod enden som statsminister.
Skulle det ske, er der imidlertid store chancer for, at Lars Løkke Rasmussen går over i historien som en rigtig dansk statsminister af folket – på linje med Stauning og Anker Jørgensen. Der er næppe nogen, der nogensinde vil sige det samme om Helle Thorning Schmidt – og meget kan man sige om Anders Fogh Rasmussen, men folkelig? Nej, absolut ikke.
Lars Løkke vil sikkert ikke blive husket for de politiske bedrifter. Men han vil blive husket for sine fadbamser, parcelhuset i Græsted og sin store interesse for cykelsporten. Og det er faktisk ikke så ringe et skudsmål på historiens ”lange bane”.
For nogle år siden kørte jeg i taxa i det sydlige København. Chaufføren var af tydelig mellemøstlig oprindelse, og da vi kørte forbi Borbjergvej betroede han mig, at her boede Anker Jørgensen i en tre værelses lejlighed. ”Det ville aldrig være sket, der hvor jeg kommer fra”, sagde han og tilføjede, at det var derfor, at han fandt, at Danmark er et dejligt land.
Om nogle år vil taxaerne køre forbi Lille Lars’ hus i Græsted – og her vil replikken blive gentaget. For det er jo gennemsympatisk, at Lars Løkke – al virakken til trods – har formået at vise, at bag statsministerfacaden er der også et menneske.
Nu ved jeg godt, at Lars Løkke har en akademisk uddannelse bag sig – men i sin fremfærd har der nu aldrig været så meget akademiker over ham – og det er lidt af et særsyn i et Folketing, hvor størstedelen af de kommende medlemmer er DJØF’ere uden erhvervserfaring, og hvor det tilsyneladende er vigtigere at demonstrere indsigt i lov-detaljer og makro-økonomi end at interessere sig for, hvad hr. og fru Hansen tænker og føler.
Jeg synes, at vi – og hermed mener jeg i virkeligheden medierne – skal ændre den politiske dækning og lade være med at stille så store krav til politikernes tekniske indsigt. Lad os til næste valg få lidt mere at vide, hvad politikerne kan – rent menneskeligt. Lad os se deres haver, og lad os se deres køleskabe. Lad os se, om de kan holde på en hammer – og lad os se, om de kan malke en ko, fange en rødspætte eller køre en traktor. Ikke i forkromede TV2-shows med speedsnakkende studieværter i centrum, men i stille og rolig samtale med Søren Ryge.
Nu er der nok dem, som vil mene,, at jeg vil forvandle noget så seriøst som politik til pop. Men statsadministrationen har i forvejen så mange akademikere ansat, at det er fuldstændigt overflødigt, at Folketingets pladser også er besat med iskolde teknokrater. DJØF har 73.000 medlemmer – det rækker til to eller tre medlemmer af Folketinget. Lad os nøjes med det. Nogle flere ganske almindelige mennesker vil måske med tiden give os nogle mere menneskelige og især forståelige love.
Vi skal tillade os at acceptere, at en politiker svarer: ”Det ved jeg ikke noget om – men derfor kan jeg da godt have en mening om det…!”
Demokratiet vil være bedre tjent med, at vi bliver repræsenteret af et bredt udsnit af befolkningen – og ikke en intellektuel elite, som forsøger at modellere folket i deres eget billede – som ønsker, at vi skal være afholdsfolk, ikke rygere, magre og atletiske med en lang, lang teoretisk uddannelse.
Skaden er nok sket i denne valgkamp – men jeg håber, at partierne i fremtiden vil anstrenge sig for, at kandidaterne bliver et billede af danskerne – og ikke omvendt.
Så vil jeg – med Steffen Brandts bevingede ord - blive nærmest lykkelig her i vort lille, smukke land. Ha’ et godt valg.