Frisk fra fjorden en forårsdag:  

Stegt sild med løgsovs

Silden renses ved at hoved, finner og hale klippes af, indvoldene fjernes og skindet skrabes frit for skæl. De vendes i en gang rugmel med salt og peber og steges på en varm pande - et par minutter på hver side.


Herefter brunes et par løg i skiver. De får lov at simre indtil de er bløde. Kog panden af med en til to deciliter kartoffelvand og lad hele herligheden snurre fem minutter. Herefter jævnes sovsen med lidt maizena og smages til med salt og peber. Endelig skal den lige soigneres med et par dråber kulør.

 

Det er nemt og hurtigt - og med nye kartofler en rigtig forårsspise for voksne mennesker - og for børn med for den sags skyld. For de små vårsild er næsten benfri, så man undgår de "hårben", som mange børn ellers har det lidt svært med.

Er der et par sild til overs, kan de passende bruges til marineret stegt sild.

 



 

Offentliggjort første gang 16. maj 2012

 

 

Retur

 

 

 

© 2012 • Jesper Hansen • Nørremarksvej 6 • Øland • 9460 Brovst • Telefon 98130201 •  Mobil 29390365  •  Mail