Det var da en ualmindelig dum leder, avisen bragte onsdag. Faktisk var den så dum, at man virkelig længes tilbage til de gode gamle dage for en halv snes år siden, hvor enhver ordentlig journalist drak mindst ti bajere og røg 20 Cecil i løbet af en arbejdsdag.

Sådan er det ikke længere. Journalister er blevet en flok sundhedsfanatiske hypokondere, som kolporterer det hellige sundhedsevangelium i alle medier til alle tider – og for enhver pris.

Man kan forestille sig tirsdagens møde i lederkollegiet. Redaktionens sundhedsfascist tager en bid af sin klidkiks, nipper til gulerodsjuicen, mens han læner sig tilbage og tænker højt:

-  Nu har vi jo fået skovlen under rygerne – jeg tror, tiden er inde til, at vi nakker de fede!

Nu er der jo i journalistik bemærkelsesværdig kort afstand fra ide til gerning – ofte sker det som en rygmarvsrefleks helt uden tankens medvirken – og onsdagens leder var født med en trompet, der udblæste det som en nyhed, at NU var overvægt også et fænomen, som kan mærkes i Nordjylland og så den kryptiske rubrik: Brug ryger-metoden.

Avisen henviser til, at man efterhånden har opnået succes gennem afgiftsforhøjelser og ved at stigmatisere rygerne og forvise dem til baggårde og skure, hvorefter at avisen slutter, at den metode da også bare kan bruges over for de fede.

Det er det, som gør lederen så ualmindelig dum. For det første er det en håndsrækning til alle de politikere, som i øjeblikket er i gang med at opfinde en såkaldt fedtskat. Et sådant initiativ bør altid imødegås i en regional nordjysk avis – for en sådan skat er bare endnu en byrde på den skrantende nordjyske landbrugssektor, der i forvejen lider under helt urimelige regelbyrder fra et ekspanderende EU-bureaukrati og hysteriske miljøfanatikere.

En anden ting er, at vi snart må have en grundlæggende debat om den offentlige sektors velmenende regulering af borgernes adfærd. Grænsen er nemlig skredet fuldstændigt de seneste år. Det er som om, at danskerne er blevet forvandlet til en flok rystende og abstinensramte narkomaner, som er så afhængige af det daglige fix af offentlige tilskud, at al stolthed, værdighed og personlig integritet er kastet overbord, og enhver diskussion om staten kontra individets rolle er ophørt.

Danskerne, som tidligere var et stolt og frit folkefærd, der kæmpede for den personlige frihed, finder sig nu godmodigt i ethvert påfund fra nævenyttige politikere og deres altid velvillige horder af håndlangere i form af velmenende konsulenter og akademikere, som næppe ville kunne finde beskæftigelse noget andet sted.

Som fri mand i et frit land mener jeg, at det er fuldstændigt urimeligt, at politikerne bruger mine surt tjente skattekroner til at fortælle mig, om jeg lever på den rigtige eller forkerte måde. Det er simpelthen uanstændigt, at offentligt ansatte gør sig til smagsdommere over, hvad der er normalt eller unormalt – de skal i det hele taget ikke have en mening, men blot passe deres arbejde.

Jeg forstår i øvrigt slet ikke, hvad der får folk til at kritisere andre menneskers måde at leve på. Det kan da kun være ualmindeligt høje tanker om egen ufejlbarlighed.

Som argument for indførelse af nye skatter og adfærdsregulering bruges gerne de stadigt stigende udgifter til landets sundhedsvæsen. Det problem er alvorligt og jeg har fuld forståelse for, at det problem skal løses. Her kunne man jo starte med at afskaffe børnechecken. Det vil give et beløb, som stort set svarer til efterlønnen – og i virkeligheden kan det jo ikke være rigtigt, at jeg som skatteyder skal være med til at betale for andres løsslupne sexualdrift. En afskaffelse af børnechecken vil forresten også være et   forebyggelsesmæssigt tiltag med virkelig effekt, hvis det endelig skal være!

Red. anm.: Da Nordjyske Stiftstidende bragte artikelen, havde redaktionen valgt at skifte rubrikken til "Flere skattebyrder?".

Retur