Danske politikere leverer simpelthen ikke varen – og derfor er det fornuftigt at diskutere, om vi overhovedet kan bruge dem til noget som helst. I den forbindelse påtager jeg mig gerne uden at være part i sagen at påpege væsentlige fejl og mangler i den politiske kultur.

 Når man som Jens Dige har tjent socialdemokratiet gennem et meget langt liv, forventer jeg ikke, at vi skal være enig om ret meget. Tunnelsyn er og bliver de gamles ret og privilegium, som letter livet inden den endelige udfrielse.

Desværre er jeg endnu ikke ramt af et befriende tunnelsyn, hvor alt er blåt og rødt– og det er derfor en daglig pine og plage at følge med i dansk politik. Hvor politikerne tidligere var stoute kæmper – som Jens Dige – som man så op til og respekterede uenighed til trods, er politikerne i dag unge akademikere, der uden nævneværdig erhvervserfaring har gjort politik til et levebrød.

Disse typer er så skræmte af et liv uden for de bonede gulve, at de er villig til at gøre alt for at bevare deres taburetter uden smålig skelen til ret, moral og etik. De lefler for den laveste fællesnævner og lader sig styre af spindoktorer og umiddelbar gevinst i meningsmålingernes daglige tyranni - uden at det nødvendigvis tjener landets interesser.

Sjovt nok er jeg enig med Jens Dige i, at den borgerlige regering svigtede sine idealer og førte socialdemokratisk politik. Den borgerlige regering var så skræmt af velfærdsretorikken, at den ikke evnede at gøre op med årtiers offentligt overforbrug og snigsocialisering.

De første mange år havde regeringen oven i købet en statsminister, der var paranoid kontrol-freak – og som følgelig forpestede landet og især den offentlige sektor med papirnusseri og kontrolskemaer, der har fjernet enhver arbejdsglæde i det ganske land.

Det er også en demokratisk katastrofe, at vigtige beslutninger flyttes fra Jammerbugten til København eller Bruxelles. Når skatter og afgifter samtidig stiger, er der ikke noget at sige til, at flere og flere kaster håndklædet i ringen og giver op. Og derfor er det skuffende, at den nye regering bare fortsætter galskaben med flere offentlige udgifter, mere EU og nye såkaldte reformer, der bare er en dans på stedet.

Verden er ikke særlig kompliceret. I hvert fald ikke mere, end vi selv gør den til. Derfor er megen politisk snak overflødig, hvis ellers man respekterer gode gamle talemåder, der rummer århundreders livserfaring. Tæring efter næring, pengene har det bedst i borgernes lommer, enhver er sin egen lykkes smed, sælg ikke skindet, før bjørnen er skudt og så videre.

Problemet er, at man ikke lærer den slags på universitetet. Den slags er der ikke prestige i – og så står vi med en håndfuld politikere, der render rundt som høns uden hoved. Det synes jeg ærligt talt er bekymrende.