Sommerfreden har sænket sig over det lille hus på Øland. Jeg har sendt brokkehovedet på ferie – og funderer lidt over sommeren, mens jeg passer mine agurker.
Der er ellers nok at brokke sig over. Venstre prøver at overhale DF inden om. Loko-førerne – et levn fra dampens tid – gider ikke arbejde. Medierne forarges over USA’s overvågning af internettet – samtidig med at de samme medier laver masser af reklame for Facebook, der netop overvåger og censurerer. For slet ikke at tale om Nem-konto og det truende kontantløse samfund, der ikke tjener andet formål end at overvåge skatteydere og forbrugere i hoved og hale. Og på Bornholm holdt de folkemøde uden folket.
Jo, der er nok at brokke sig over. Men det gider jeg ikke.
Sommer og varme er noget underligt noget. Da missionærerne i sin tid kom til Grønland, havde de svært ved at overbevise den lokale befolkning om, at Helvede var et grimt og lidet attråværdigt sted. For i den eskimoiske forestillingsverden måtte det da være et godt sted, når der er varmt.
De fleste danskere længes efter sommeren. Det er lidt ligesom små børn og juleaften. Når sommeren kommer, så holder den ikke mål med forventningerne – og vi synger om den danske sommer, som så ofte har svigtet. Derfor tager mange danskere sydpå om sommeren.
Sjovt nok er det de samme danskere, der gyser for den globale opvarmning. Måske vi skulle gøre som mange grønlændere. Her taler man ikke om global opvarmning – men om klimaforbedringer.
Ofte er sommervejret ikke så godt, som meteorologerne – de troløse skabninger – spår. Alligevel tror vi på prognoser for vejret om hundrede år, selv om vi smerteligt har erfaret, at vi ikke kan stole på udsigten for i morgen.
Danskerne taler henført om de lyse nætter – især ved sankthans.
Nu har jeg boet en god del af mit liv nord for polarcirklen – og der har man lyse nætter i fuld skala. Det er faktisk et onde – for hvordan skal man sove, når solen skinner hele døgnet? For mange mennesker er midnatssolen et større problem end vinterens døgnlange mørke.
Jeg husker endnu min første sommer i Grønland. I Sisimiut - nord for polarcirklen med midnatssol og hele svineriet. Jeg blev gal af lyset. ”Døgnvild” kalder nordmændene det! Satte tæpper op foran vinduerne og sov med dynen over hovedet. Og alligevel sov jeg aldrig ordentligt. De sorte poser under øjnene. Træthed. Et ubeskriveligt had til børnene, der legede ude og skreg det halve af natten. Og jeg glædede mig bare sådan til det blev vinter igen.
Det er den gamle historie om, at for lidt og for meget fordærver alt. Og så er jeg tilbage ved udgangspunktet – sommerens politiske debat.
Det er fint med en demokrati og debat, som vi har for vane at gøre det i Danmark. Men vi har også brug for et frirum, hvor vi ikke altid skal tage stilling til dit og dat.
I øjeblikket vil jeg hellere læse om agurker end om politiske prøveballoner – så hvis medierne holdt sig til agurkerne, ville man gøre den demokratiske debat en stor tjeneste. Måske det endda kunne få danskerne til at blive hjemme i sommerferien og virkelig slappe af.
Det ville da ikke være så ringe…